Kronprins Pavlos og søn på slap line: Sådan har vi aldrig set dem før
"Efter en venlig invitation fra prins Louis og Sophie af Bayern, efterkommere af kong Otto, havde jeg en vidunderlig weekend i München".
Det skriver kronprins Pavlos i et opslag på Instagram, som du kan se herunder.
"Jeg havde mulighed for at besøge nogle af byens enestående steder, herunder den berømte antikke græske samling nær Victory Arch til ære for de græske helte fra 1821-uafhængighedsrevolutionen, Nymphenburg Palace og dets porcelænsværksted og Museum of Modern & Contemporary Art," skriver han videre.
Han deltog også i søndagsgudstjeneste med den græske del af befolkningen i den ortodokse kirke.
Men weekenden var ikke så tør, som den kunne lyde...
Til oktoberfest
Kronprinsen havde nemlig også sin søn prins Achileas Andreas på 24 år med, og far og søn var til oktoberfest, med hvad der dertil hører af store fadøl.
Ud fra Achileas Andreas' tøjskifte at dømme var de af sted flere gange.
Det ser i hvert fald ud til, at de har hygget sig gevaldigt.
Se billederne herunder:
Sprang ud som skuespiller
Achileas-Andreas dimitterede i maj sidste år fra New York University, og senere på året sprang han ud som Hollywood-skuespiller, da han medvirkede i Jennifer Lawrence-filmen "No Hard Feelings".
Også han har delt billeder fra den festlige oktoberfest.
Den kan du se på hans Instagram-profil.