14. okt. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Rejste sig pludselig og vinkede farvel: Derfor måtte dronning Mary gå midt i stor og festlig begivenhed

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Kaspar Wenstrup
Det var en glad dronning Mary, som deltog i stor begivenhed forleden. Efter en time måtte dronning Mary sige farvel.

Dronning Mary var i fin form, da hun forleden afslørede årets Julemærke ved en festlig begivenhed på Københavns Rådhus.

Dronningen var i en af de bærende roller til arrangementet, som bød på et program, der strakte sig over halvanden time.

Dronning Mary var på scenen i den første del af programmet, og hun havde en fest, da hun sammen med kunstneren Niels Ditlev præsenterede det nye, flotte Julemærke.

Dronning Mary vinkede farvel

Da der stadig var en halv time tilbage af dagens program, annoncerede dagens konferencier Mark Stokholm, at dronning Mary ville forlade begivenheden.

Alle rejste sig, da dronning Mary forlod Rådhussalen umiddelbart efter et musikalsk indslag ved sangeren James Sampson.

Allerede før dronningens ankomst var publikum i Rådhussalen blevet informeret om, at dronning Mary forlod rådhuset efter en time – midt i programmet.

Vivi Nør, chef for Politik & Presse i Julemærkefonden, bød alle velkommen før dronningens ankomst, og i den forbindelse fortalte hun, at dronning Mary måtte forlade arrangementet efter en time af det halvanden time lange program, fordi hun på dagen havde flere forpligtelser.

Læs mere om: