14. okt. 2024
Af Helle Skram de Fries

Stolt Silas Holst: Datteren afslører kæmpetalent

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Hanne Juul.
Musicaltalentets tiårige datter overrasker med talentfuld optræden.

Da Eventyrteatret lørdag 5. oktober havde premiere på forestillingen ”Pinocchio” i Glassalen i Tivoli, stod Silas Holst selv på scenen i ”Saturday Night Fever” i Falkonersalen.

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Lars H. Laursen.

Men dagen efter så han sin datter Maggie på scenen i forestillingen.

- Jeg er virkelig så stolt. Jeg vidste godt, hun kunne danse, men ikke at hun var så god til at spille skuespil.

- Hun var så sikker og glad, lyder det fra Silas Holst om datteren, der går på sit første år på Eventyrteatrets dramaskole.

Samme sted hvor Silas Holst startede sin karriere som skuespiller.

Præcis som sin far

- Nu lever og ånder Maggie for Eventyrteatret. Præcis som jeg selv gjorde.

- I går var der en slags personalefest med alle eventyrbørnene. Jeg hentede Maggie klokken 22, og hun var helt oppe at flyve.

- Hun har fundet hjem i det teater, og jeg kan da snildt forestille mig, at hun kommer til at gå samme vej som mig, konkluderer Silas Holst.

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Hanne Juul.

- Det er skønt at se hende været så glad og engageret.

Maggie går stadig til dans og ballet, så der er virkelig meget, der tyder på, at hun kommer til at gå i fodsporene på sine to fædre Silas Holst og Johannes Nymark, der begge er sangere og skuespillere.

Johannes Nymark så Maggie i Glassalen på premieredagen og er lige så stolt som Silas Holst.

Johannes Nymark.
Johannes Nymark.
Foto: Mikael Rieck.

Læs mere om: