15. okt. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Prins William i ny dokumentar: Har fået inspiration af mor

Prins William. Indsat foto af prinsesse Diana. 
Prins William. Indsat foto af prinsesse Diana.
Foto: Jonathan Brady/AP/Daniel Luna/AFP/Ritzau Scanpix
Prins William har hentet inspiration fra sin mor i forbindelse med et nyt projekt, der står hans hjerte nær.

Snart er prins William aktuel i den nye dokumentar ”Prince William: We Can End Homelessness”, som er produceret af ITV.

Dokumentaren følger det første år i Homewards, som prins William og The Royal Foundation står bag.

Homewards er et projekt, der over fem år vil arbejde med at mindske hjemløshed i Storbritannien.

Projektet står prins Williams hjerte nær, og det er især tydeligt i traileren for den kommende dokumentar, hvor man ser ham tage aktiv del i arbejdet.

I traileren hører man blandt andet prins William fortælle, at han har fået inspiration af sin mor, afdøde prinsesse Diana.

- Jeg har hentet inspiration og vejledning fra det, min mor gjorde, især med hjemløshed, fortæller prinsen.

Der er endnu ikke en dato for, hvornår dokumentaren har premiere. I traileren fremgår det blot, at den ”kommer snart”.

Se traileren til ”Prince William: We Can End Homelessness” I videoen herunder:

Læs mere om: