16. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Maria Mainz jubler: Lille Louie har taget stort skridt

Louie, Maria, Asta og Daniel
Louie, Maria, Asta og Daniel
Foto: Søren Jul Lamberth
Louie, som seerne kender fra TV 2-programmet "Årgang 20", har taget et stort skridt.

Siden 2020 har danskerne hvert år kunnet følge de fire familier og deres børn i ”Årgang 20” på TV 2.

Blandt hovedpersonerne er Louie. Han havde ikke nogen nem start på livet, og da han var knap to år gammel, fandt forældrene, Maria og Daniel, ud af, at sønnen har infantil autisme.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at han har nogle andre behov end de andre børn i programmet. Eksempelvis har Louie nogle gange brug for at trække sig, og han har ikke været lige så hurtig til at udvikle et sprog.

Nu har lille Louie, der fylder fem år til februar, dog taget et stort skridt.

På Instagram fortæller Maria Mainz nemlig, at Louie for første gang har været uden sut i 24 timer.

Det skete ved lidt af et tilfælde, idet Louies far en aften ikke kunne finde sønnens sut, men heldigvis lykkedes det ham at putte Louie uden. Den efterfølgende dag, hvor Louie blev passet af sine pædagoger, spurgte han ikke en gang efter sin sut, skriver Maria Mainz jublende i et opslag på Instagram, som man kan læse her.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-16/Daniel-Brask-UH-50_1SL7831-21FEB24.jpg
Louie med sin far, Daniel
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: