19. okt. 2024
Af Majken Munk

Pelle Emil Hebsgaard er vært på Knæk Cancer: I år kom sygdommen pludselig meget tæt på

Pelle Emil Hebsgaard
Pelle Emil Hebsgaard
Foto: Gregers Overvad
Pelle Emil Hebsgaard er én af værterne på ”Knæk Cancer – et show for sagen”, og for ham er sygdommen pludselig kommet meget tæt på.

Knæk Cancer har i årevis været et fokuspunkt for TV 2.

For nylig lavede de dog om på opbygningen af konceptet, og i år er der igen fire kendte værter, der igennem en række shows skal finde artister til det store liveshow den 26. oktober.

Én af de værter er skuespiller Pelle Emil Hebsgaard.

Han skal sammen med Søs Egelind, Petra Nagel og Peter Frödin forsøge at finde en række kunstnere, der skal optræde til ”Knæk Cancer – Et show for sagen”, hvor der samles penge ind.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-16/Foto---Lasse-Lagoni-_-TV-2.jpg_knaekcancer.jpg
Søs Egelind, Pelle Emil Hebsgaard, Petra Nagel og Peter Frödin
Foto: Lasse Lagoni/ TV 2

Pelle Emil Hebsgaard mærker, at hans deltagelse i programmet i år på flere måder er endnu mere nærliggende.

For sygdommen kom pludselig meget tæt på ham i år.

- Jeg kan ikke sige konkret, hvem det er, men det har været meget tæt på i år. Så det kunne ikke være mere oplagt at være vært på ”Knæk Cancer”, fortæller han og uddyber:

- Jeg har aldrig oplevet noget, der var så tæt på og så svært og hårdt for den, der har været i det, men også som pårørende. Det havde jeg bare overhovedet ikke regnet med.

Han har oplevet, at hændelsen har givet ham endnu større forståelse for, hvordan det er at være pårørende til én, der er alvorligt syg.

- Jeg har endnu mere forståelse for de pårørende, end jeg har haft før. Jeg havde også en far, der rørte lidt ved modermærkekræft for mange år siden, da jeg var mindre, og jeg kan nærmest ikke huske det. Når man er voksen, sker der noget andet, når man ser livet passere revy i periferien, fortæller han.

Pelle Emil Hebsgaard danner par med Claudia Rex, og de har børnene Zacharias og Aurora sammen.

”Knæk Cancer – et show for sagen” sendes lørdag den 26. oktober på TV 2.

Det er det store indsamlingsshow, hvor der er mulighed for at donere beløb samt at deltage i en række konkurrencer.

Læs mere om: