17. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Stéphanie Surrugue satte foden ned, da hun skulle ændre på sit udseende: Jeg pure nægter!

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
DR-værten Stéphanie Surrugue har oplevet, at hun skulle ændre på sit udseende i forbindelse med sit job.

Stéphanie Surrugue er kendt for at gå kjoler og nederdele, men hun har tidligere oplevet, at der var en anden forventning til hendes fremtoning, når hun var på tv.

Da hun torsdag aften var gæst i ”Aftenshowet”, mindes hun, da hun for nogle år tilbage fik job på DR.

Hun havde forinden været i Paris, hvor hun havde købt nogle kæmpestore guldøreringe, der lå på hendes skuldre. Hun syntes selv, at de var vildt fede.

- Og så kom jeg ind i DR Byen og var nyansat, og en stylist skulle sammensætte en garderobe til mig. Så kiggede hun på øreringene og sagde ”ej, nogle flotte øreringe, dem skal du ikke have på i TV Avisen”. Det var bare en meget sigende kommentar om, at i mit arbejde kan mit udseende stå i forvejen for budskabet, fortalte Stéphanie Surrugue.

Den 47-årige DR-vært og korrespondent står dog ved sig selv og sin egen personlige stil – uanset, hvad andre folk og arbejdsgivere tænker.

- Jeg har rykket til grænserne. Der er aldrig nogen længere, der køber blazerjakker til mig. Den har jeg vundet. Jeg har også vundet det med at tage jakkesæt på – jeg pure nægter, jeg gider ikke at imitere en mands udseende for at blive taget alvorligt i nyhederne, fastslog Stéphanie Surrugue i "Aftenshowet".

Aftenen forinden var hun blandt gæsterne til premieren på "The Apprentice" i København.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-17/20241016_LHL7526jjh.jpg
Stéphanie Surrugue.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: