Sylespidse stiletter, læderbukser og en gigantisk Fedora: Lina Rafn stjal blikke
Den røde løber var fredag aften rullet ud i DR Koncerthuset, hvor prisuddelingen P3 Guld løb af stablen.
Her blev aftenens tre priser uddelt, men undervejs var der også underholdende indslag.
Ét af de indslag medvirkede bandet infernals medlemmer Lina Rafn og Paw Lagermann i.
Da Lina Rafn ankom på den røde løber, var det svært at tage øjnene fra hendes look.
Hun havde – som hun altid er garant for – lagt liv og sjæl i outfittet.
Hvis vi starter fra toppen, var det svært at komme udenom hendes Fedora.
Den sorte hat med den meget brede skygge var udsmykket kæder og sikkerhedsnåle.
Hun havde en asymmetrisk hvid skjorte på, hvor den ene skulder var bar. På armen ved den bare skulder havde hun en handske på i transparent stof.
I taljen havde hun et bredt sort bælte i plastiklook.
Bæltet matchede på fineste vis hendes stramme læderbukser.
Sangerinden har på Instagram afsløret, at tøjet af fra Arv Copenhagen.
Hun havde matchet et par sylespidse stiletter til looket, der må være inspireret af rock and roll.
Lina Rafn toppede looket af med et par klassiske røde læber.