Sønnen vil gerne have græskar, men Amalie Dollerup er gået i en anden retning
Hjemme hos Amalie Dollerup og manden Andreas Jebro bliver der taget forskud på glæderne.
Det fortalte parret, da de dukkede op på den røde løber til premieren på musicalen ”Wicked”.
For Amalie Dollerup er allerede i gang med arbejdet til de kommende koncerter, hun skal være en del af.
Og det mærkes tydeligt hjemme i privaten. Selv om sønnen August egentlig gerne vil have at Halloween fylder.
- Vi skal arbejde. Jeg har ret mange julekoncerter med Christian Lund, som er musicalperformer, og så er der det store juleshow i Sønderborg. Så jeg synger mange julesange derhjemme allerede nu, fortalte hun.
- Det er simpelthen så dejligt. Vi går og begynder på at komme i julestemning, fulgte Andreas Jebro.
- Vores søn vil jo gerne have græskar derhjemme, men vi synger altså også julesange, understregede hun med et smil.
Mens der venter julekoncerter for Amalie Dollerup, skal Andreas Jebro lave teater.
- Jeg er i gang med prøver på Det Kongelige Teater med deres familie- og børneforestilling ”Pinocchio”, som vi spiller helt frem til nytårsaften, fortalte skuespilleren, der også lige har afsluttet optagelser til syvende sæson af ”Sygeplejeskolen”.
Tidligere har Amalie Dollerup været en del af optagelserne til opfølgeren til julekalenderen "Valdes jul".