23. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Fantastisk nyt fra TV 2: Her vender Balladen om Kolonihaven tilbage

Finn, Fjolle-Keld, Susanne og Anamariia
Finn, Fjolle-Keld, Susanne og Anamariia
Foto: Jesper Sunesen
Nu går der ikke længe, før "Balladen om Kolonihaven" er tilbage på TV 2 med nye afsnit.

Det blev et kæmpe samtaleemne, da TV 2 sidste år havde premiere på det helt nye program ”Balladen om Kolonihaven”.

Her fulgte man beboerne i kolonihaveforeningen Jørgen Bertelsens Minde i Aalborg – og ikke mindst alle de mange stridigheder og konflikter, der opstod beboerne imellem.

Programmet har siden vundet flere priser, og danskerne er kommet på fornavn med folk som Finn, Fjolle-Keld, Susanne og Anamariia.

Allerede sidste år bekræftede TV 2, at man ville lave endnu en sæson, og nu er ventetiden snart slut.

Af sendeplanen fremgår det nemlig nu, at der er premiere på de nye afsnit tirsdag den 5. november.

Læs mere om: