Husker du Paolo fra Venner? Sådan ser han ud nu
Det var både passioneret og dramatisk, da "Venner"-karakteren Rachel, spillet af Jennifer Aniston, fandt sammen med italieneren Paolo.
For mens Ross sydede af jalousi, var Rachel meget betaget af sin italienske flirt – lige indtil han lagde an på Phoebe.
Det er i år 30 år siden, første sæson af "Venner" løb over skærmen, og der er naturligvis løbet meget vand under åen for alle seriens skuespillere.
Den italienske skuespiller, der spillede Paolo, hedder i virkeligheden Cosimo Fusco, og han er i en alder af 62 år stadig aktiv som skuespiller.
Ifølge IMDb har han senest spillet en mindre rolle i tv-serien "Vikings: Valhalla".
Tilbage i 2009 spillede han med i storfilmen "Engle & dæmoner", hvor han spillede Father Simeon.
Ifølge Daily Mail har Fusco fået sig noget af en renæssance på det sociale medie Reddit, hvor brugerne falder i svime over hans udseende:
– Han er ældet som en fin vin (meget bedre nu end i 1994), skriver én.
– Han ser godt ud. Det gjorde han også dengang, lyder det fra en anden.
I klippet herunder kan du se ham spille Paolo over for Jennifer Aniston: