25. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Sebastian Bulls kærlighedserklæring til Asta: Sådan forkæler han hende under Vild med dans

Sebastian Bull og Asta Björk
Sebastian Bull og Asta Björk
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Sebastian Bull er en fast støtte for kæresten Asta Björk under ”Vild med dans”.

Sebastian Bull er næsten i studiet hver eneste fredag for bakke op om kæresten Asta Björk under ”Vild med dans”.

Det er han også til program 6 fredag aften, hvor der heldigvis ikke er nogen, der bliver stemt ud.

Asta Björk har haft en ekstra travl uge, hvor hun og dansepartneren Rasmus Staghøj skulle lære hele tre danse. Og hun er i den grad blevet forkælet af kæresten.

- Jeg prøver at forkæle Asta så meget, som jeg overhovedet kan. Jeg siger bare til hende ”gør dine ting, du skal, og når du kommer hjem, så har jeg dig”. Jeg ved, hvor meget det betyder, sagde Sebastian Bull til BILLED-BLADET.

Skuespilleren satte flere ord på, hvad han gør for at forkæle Asta under ”Vild med dans”.

- Jeg er god til at lave date-ting, og så laver vi bare hjemmedates. Så ser vi for eksempel ”Harry Potter”-maraton. Vi holder også ”spooky evenings”, hvor vi ser gyserfilm og køber bland-selv-slik. Vi prøver at få det bedste ud af tiden, men den er meget knap, lød det med et smil fra Sebastian Bull.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-25/_E9A5419_0.jpg
Sebastian Bull.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: