25. okt. 2024
Af Caroline Andersen

Endelig skete det! Vild med dans-eksperts bønner er blevet hørt

Vild med Dans.
Vild med Dans.
Foto: Hanne Juul
BILLED-BLADETs ”Vild med dans”-ekspert Lone Vandborg jubler efter det sjette afsnit af "Vild med dans".

Der var lagt op til en sand dansefest, da i det sjette afsnit af "Vild med dans" løb over skærmen fredag aften.

"Vild med dans"-parrene skulle give sig i kast med hele tre danse, og det var noget, der faldt i særdeles god jord hos BILLED-BLADETs ”Vild med dans”-ekspert Lone Vandborg.

- Endelig skete det! Det var dejligt med så meget dans, og det var så skønt, at parrene var på gulvet flere gange, fortæller Lone Vandborg, der tidligere har ytret, at programmet har fokuseret for meget på underholdning, rekvisitter og værterne.

Lone Vandborg er henrykt over, at programmet endelig handler om dansen igen - og særligt parrenes salsabattle faldt i god jord.

- Salsabattlen var et friskt pust, og det var meget anderledes. Det var sjovt at kunne sammenligne dem direkte, når parrene blev vist side om side på skærmen. Det var interessant at se, hvordan de danser forskelligt til den samme musik, indskyder Lone Vandborg, der også mener, at førstepladsen gik til det helt rigtige par.

- Anna Munch og Eugen Miu var de helt rigtige vindere. Anna er så dygtig, og det var en fornøjelse at se hende danse, afslutter BILLED-BLADETs ekspert, der krydser fingrer for, at TV 2 fortsætter med at vise mere dans og mindre rekvisitter.

Læs mere om: