27. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Annette Heick kan slet ikke få armene ned: På tur med to kendte mænd

Annette Heick.
Annette Heick.
Foto: TV 2
Sangerinden Annette Heick tog på tur med to kendte mænd i tv-programmet ”Den bedste tid”.

Annette Heick kan slet ikke få armene ned over, hvor morsomt det var, da hun skulle optage TV 2 Charlie-programmet ”Den bedste tid”.

I afsnittet, der blev sendt søndag den 27. oktober, tog hun nemlig på tur med to kendte mænd, Peter Ingemann og Johnny Hansen.

Her rejste de tilbage i tiden til år 1989 og skulle konkurrere i nogle forskellige konkurrencer.

På et tidspunkt skulle Kandis-sangeren og tv-værten udfordres i at lave cocktails, og det gik mildest talt ikke helt så godt i starten.

Peter Ingemann fik dog lavet en Berlin-special, der er en Filur med gin i stedet for vodka.

I et opslag på Instagram skriver Annette Heick, at Peter Ingemann og Johnny Hansen virkede som to skolekammerater, selv om de knap nok kendte hinanden i forvejen.

Og hun understreger, at det var en af de sjoveste optagelser, hun nogensinde har lavet.

Hun nød at køre rundt med de to sjove herrer på bagsædet af sin bil med 12 hestekræfter.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-27/fdb0c209-9814-4398-b8b3-305cc3a89cd3.jpg
Annette Heick, Peter Ingemann og Johnny Hansen i "Den bedste tid".
Foto: TV 2

Læs mere om: