Sådan ser man sjældent en kronprinsesse! Det svenske kongehus deler opsigtsvækkende billeder af Victoria
I august vendte kronprinsesse Victoria tilbage på skolebænken, da hun påbegyndte sin officersuddannelse i det svenske forsvar.
Men inden da gennemførte den svenske tronfølger en militær basisuddannelse ved Stockholms Amfibieregiment.
Det afslører det svenske kongehus på Instagram, hvor de også deler billeder af Victoria fra militærtræningen.
På billederne, som blev taget i foråret, er kronprinsesse Victoria næsten ikke til at kende i sin militæruniform.
Se alle billederne i opslaget herunder:
De opsigtsvækkende billeder har allerede fået en enorm mængde kærlighed i kommentarsporet, hvor flere brugere skriver, at de er ”stolte” af deres kronprinsesse.
Kronprinsesse Victoria er i fuld gang med sin officersuddannelse, som hun dedikerer en stor del af sin tid til.
I forbindelse med uddannelsen har kronprinsesse Victoria skåret ned på sine kongelige pligter, så hun i stedet kan fokusere på sine studier.
– Min ambition er nu at lægge al min energi i officersuddannelsen for i fremtiden at kunne repræsentere Sverige og Forsvaret bedst muligt, lød det fra kronprinsesse Victoria i august.