Lene Beier og ægtemanden måber: Får besøg af en uventet gæst hver aften i Østrig
I september tog Lene Beier og hendes familie hul på et helt nyt eventyr i Østrig.
Hun og ægtemanden Anders Beier overtog Hotel Edelweiss by Beier, og siden da har de haft masser at se til med at gøre hotellet klar til gæster.
Selv om hotellet ikke er åbnet endnu, så måber ægteparret over, at de jævnligt får besøg af en uventet og ret usædvanlig gæst.
I et opslag på Instagram skriver Anders Beier nemlig, at de næsten hver aften får besøg af en grævling, som spiser de nedfaldne frugter fra pæretræet på den anden side af vejen.
Han understreger, at det er meget hyggeligt!
Anders Beier mand har delt en video, hvor han filmer, at Lene Beier sidder og observerer grævlingen på afstand.
Grævlingen er en del af mårfamilien og lever også i Danmark. Den er vågen og aktiv om natten, hvor den lunter ud på jagt alene.
Lene og Anders Beier er flyttet til den lille by Itter i Tyrol med deres to sønner, Arthur, 15, og Otto, 13.