Prinsesse Leonor skal på 140 dages intens sejlads med træningsfartøj
Spaniens prinsesse Leonor er netop nu i gang med sin militære uddannelse, og siden i sommer har hun slået sine folder i flåden.
Tirsdag præsenterede Spaniens forsvarsminister ruten for træningsfartøjet Juan Sebastián de Elcano, der den 11. januar stævner ud på en 140 dage lang træningssejlads – en tur, som prinsesse Leonor, der den 31. oktober fylder 19 år, skal med på.
Den 11. januar stævner træningsfartøjet Juan Sebastián de Elcano ifølge det spanske medie rtve ud fra Cadíz i Spanien, og på træningstogtet, som betegnes som "intenst", besøger skibet ni lande.
Træningstogtet bringer prinsessen og 75 af hendes medstuderende til Tenerife, Mallorca, Brasilien, Uruguay, Chile, Peru, Panama, Colombia, Den Dominikanske Republik for til sidst at slutte i USA.
Prinsessens far, kong Felipe, tog selvsamme tur under sin militære uddannelse tilbage i 1987.