Nu afslører Caroline Fleming alle detaljerne: Sådan blev hun scoret af Nicklas Bendtner
Caroline Fleming og Nicklas Bendtner var absolut ikke det oplagte par, men det endte med, at de fandt sammen og i december 2010 blev de forældre til sønnen Nicholas.
Men hvordan endte det på mange måder umage par egentlig sammen?
Det fortæller Caroline om i sin nye bog, og hun beskriver, hvordan den tidligere fodboldstjerne bestormede hende med sms’er efter deres første møde.
Han blev ved med at gentage, om de ikke skulle spise en middag sammen.
Det ville Caroline Fleming dog ikke, for hun var på det tidspunkt 33, og Nicklas var bare 21 år - aldersforskellen var i hendes optik for stor.
De to kunne ikke være mere forskellige ifølge Caroline, og det føltes forkert at sige andet end nej.
Caroline gav dog til sidst op, og hun svarede ja til en date.
Caroline Fleming følte sig endelig hørt
Nicklas Bendtner, der på det tidspunkt spillede for storklubben Arsenal i London i England, kom og hentede Caroline i hendes yndlingsbil, en Aston Martin, og herefter kørte de til en bagindgang et sted i Mayfair.
Caroline og Nicklas blev modtaget af tjenere og ført gennem en gang, ind i en elevator, som førte dem til toppen af bygningen, og derfra fortsatte de ind i en eksklusiv stue, hvor fire herrer stod klar til at betjene dem.
- Nu forstod jeg, hvorfor han havde stillet så mange spørgsmål. Han havde noteret alt ned, også når jeg i en bisætning havde nævnt en særlig forret, jeg havde fået år tilbage. Ud fra mine svar havde han kreeret den perfekte aften for mig og sammensat en 17-retters menu. Hver ret og vin, vi fik serveret, var noget, jeg havde nævnt, at jeg elskede. Jeg havde ikke følt mig så hørt nogensinde før. Han havde bemærket alt og ageret på det, fortæller Caroline Fleming i sin nye bog ”Caroline”, som udkommer i dag.
Middagen blev begyndelsen på det, der i begyndelsen var et uskyldigt forhold.
Caroline og Nicklas lod sig dog rive så meget med af følelser, at det med tiden blev mere seriøst og endte med, at de fik sønnen Nicholas sammen.
I marts 2010 stod parret officielt frem foran pressen, efter Nicklas Bendtners måske største klubkamp i karrieren, hvor han med hele tre scoringer var hovedkraften bag Arsenals 5-0 sejr over FC Porto i Champions League.
Allerede året efter de blev par, gik Caroline og Nicklas fra hinanden