1. nov. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Sender dyb medfølelse til Morten Stig Christensens familie: Gribende ord efter dødsfald

Morten Stig Christensen
Morten Stig Christensen
Foto: Kaspar Wenstrup
Morten Stig Christensen er gået bort efter et pludseligt hjertestop. Han blev 65 år.

Den tidligere håndboldspiller og nuværende formand for DanskHåndbold, Morten Stig Christensen, er død.

Han blev blot 65 år gammel.

Det tragiske dødsfald bekræftes i en pressemeddelelse fra DanskHåndbold, der er i dyb sorg.

- Vi er ramt af dyb sorg over tabet af Morten. Han brændte for foreningslivet og for at udbrede håndbolden, så sporten og fællesskabet kunne gøre en forskel for mennesker i alle aldre og udformninger. Vores varmeste tanker og medfølelse går til Mortens familie, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Morten Stig Christensen døde af et hjertestop.

Han efterlader sig hustruen Anne Engdal Stig Christensen og sine fem børn, Christoffer, Josephine, Magnus, Mathilde, Naja samt børnebørn.

I kølvandet på det pludselige dødsfald beder hans hustru om ro til at forstå det store tab.

- Jeg har i dag mistet mit livs store kærlighed, min livsfælle, min støtte, og Mortens fem børn har mistet deres fantastiske far. Morten er her ikke mere, og det er helt uforståeligt. Vi beder om ro til at forstå vores meget pludselige og helt urimeligt store tab af en kærlig mand og far, siger Anne Engdal Stig Christensen til TV 2.

Læs mere om: