May og Mads er ude af Vild med dans: Nu reagerer Mads Vad
Kort før showstart kunne TV 2 melde om dårligt nyt.
For desværre bliver resten af ”Vild med dans” uden May Lifschitz og Mads Vad.
De er udgået, da de ikke kan stille til start, fordi May Lifschitz er blevet ramt af sygdom.
Dermed har parret heller ikke vist sig i studiet.
Men efter at være ude af programmet, har Mads Vad reageret i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at dele.
- Kære venner ❤️. Som I kan se live på TV2 lige nu, er May og jeg desværre udgået af Vild med dans, skriver han.
- May er desværre blevet syg, og selvom hun har kæmpet hele dagen, var der bare ikke noget at gøre. May du er noget af det sejeste, og jeg har elsket hvert minut! Heldigvis skal vi danse sammen igen i finalen ❤️, skriver Mads Vad videre.
Samtidig sender han en enorm tak for sæsonen.
- Tak for opbakningen venner - det her har været en helt særlig sæson for mig ❤️, skriver han.
Mads Vad har tidligere på sæsonen udtalt, at det ser ud til, at denne er hans sidste tur i ”Vild med dans”.
Han kan nemlig begynde at mærke det tære på hans krop, og så vil han også gerne have mere tid med sin søn Xander og hustru Nana.