2. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Daimi glemmer det aldrig: Sådan var det sidste møde med Dirch Passer

Daimi
Daimi
Foto: Hanne Juul
Det er med et helt nyt forord skrevet af Daimi, at man nu kan opleve Dirch Passers festlige bog ”Dirchs Filosofikum”.

I anledning af at Dirch Passers eneste bog, ”Dirchs Filosofikum”, er blevet genudgivet, har Daimi skrevet et nyt forord til bogen.

Forordet rundes af med en beskrivelse af, da Daimi så Dirch for sidste gang, inden han kort efter døde, da han var med i Tivoli Revyen 1980.

- En dag kom jeg selv kørende inde ved Axeltorv, og da jeg holder for rødt lys, får jeg øje på Dirch, der er på vej til prøve i Glassalen i Tivoli. Han kom gående og ragede op, så jeg rullede vinduet ned og råbte: ”Hej smukke!”. Dirch var den eneste, der vendte sig om! Da han fik øje på mig, råbte han: ”Der fik du mig!” Så vinkede han, jeg rullede vinduet op igen og kørte videre. Det var sidste gang, jeg så ham…

Daimi var en af deltagerne i en mindre bogfest forleden på Frederiksberg i anledning af, at Dirch Passers bog genudgives.

Først mødtes man ved Dirch-statuen, og derefter gik alle til Allégade 10 for at hygge lidt og mindes Dirch Passer.

Daimi ved Dirch-statuen
Daimi ved Dirch-statuen
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: