3. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Hyggede sig fra start til slut: Prinsesse Josephine havde sin gode veninde med i Dyrehaven

Prinsesse Josephine
Prinsesse Josephine
Foto: Lars H. Laursen
Der blev hygget til den helt store fortjenstmedalje, da prinsesse Josephine var med sin mor til Hubertusjagt. Josephine havde taget en rigtig god veninde med i Dyrehaven.

Prinsesse Josephine var i særdeles godt selskab, da hun i dag var en tur i Dyrehaven for at overvære Hubertusjagten.

13-årige Josephine var sammen med sin mor dronning Mary, og så havde hun taget sin gode veninde med i Dyrehaven.

Josephine og den jævnaldrende veninde Summer Sandlau hyggede sig sammen med Mary fra start til slut på den fine dag med Hubertusjagt.

Prinsesse Josephine hyggede sig med Summer

Josephine og Summer stod side om side på Eremitageslottets balkon ved flere lejligheder for at kigge på de mange rødklædte ryttere på deres flotte heste og ponyer.

Summer Sandlau og prinsesse Josephine
Summer Sandlau og prinsesse Josephine
Foto: Lars H. Laursen

De fulgte også med i begivenhederne, da Hubertus-feltet nåede til Magasindammen, og da dronning Mary overrakte præmier til dagens vindere, stod Josephine og Summer lige ved siden af hinanden og fulgte det hele tæt.

Summer Sandlau, prinsesse Josephine og dronning Mary
Summer Sandlau, prinsesse Josephine og dronning Mary
Foto: Lars H. Laursen

Summer, der selv er en dygtig rytter, er datter af kongeparrets gode venner Julie Sandlau og Dennis Sandlau Jacobsen.

Læs mere om: