4. nov. 2024
Af Marianne Singer

Dronning Mary mindes besøg på afdeling for spiseforstyrrelser: Mødte pige, hun deler stor passion med

Dronning Mary på talerstolen.
Dronning Mary på talerstolen.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Dronning Marys tale mandag morgen ved Klovnferencen i Middelfart var både stærk og rørende.

Dronning Mary holdt mandag morgen, for første gang som protektor, åbningstalen til Danske Hospitalsklovnes Klovnference i Middelfart.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-04/20241104-100545-L-7136x4760ma_0_0.jpg
Dronning Mary ved ankomsten til klovnferencen.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Undervejs i sin tale kom hun ind på det store arbejde, som Danske Hospitalsklovne udfører på stuerne i børne- og ungepsykiatrien.

Plads til nærvær

- Det er meget alvorligt, når børn og unge indlægges i børne- og ungepsykiatrien. Men der er også glimt af håb, humor og grin mellem sukkene, og heldigvis kommer mange godt ud på den anden side af deres behandlingsforløb. Det bidrager hospitalsklovnene til, når de med gøgl og løjer baner vejen for adspredelse, smil og latter eller skaber et pusterum med plads til nærvær og samvær, lød det fra dronningen, der derefter mindedes sit besøg på afdelingen for spiseforstyrrelser på Bispebjerg Hospital i oktober sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-04/20241104-103029-L-3664x2440ma-%281%29_0.jpg
Dronning Mary på talerstolen.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Svært at holde tidsplan

Her mindedes hun mødet men en ung pige, der gjorde indtryk på hende under besøget.

- Hospitalsklovnene Basta og Bella Bindestreg – som er her i dag – forvandlede sammen med det dygtige sundhedsfaglige personale rummet til et, der slet ikke handlede om patienter og behandlere, men om mennesker, der hygger sig, åbner op og kommer lidt tættere på hinanden. Jeg fandt for eksempel ud af, at jeg delte min store passion for heste med en af pigerne. Når man kommer i gang med at tale om heste, så er det svært at holde en tidsplan, forklarede dronning Mary, der er kendt som en stor fan af hestesport, og hun dyrker selv dressurridning på højt plan.

- I arbejder for at hjælpe børn og unge til at blive raske, og klovnerierne er en del af metoden. Det kan være forbundet med stor utryghed at blive indlagt som barn og ung, og latter kan være en genvej til at slappe af, opbygge tillid og føle sig som et helt menneske, lød det endvidere fra dronningen.

Læs hele dronning Marys rørende tale her

Daværende kronprinsesse Mary deltog den 5. oktober sidste år i et besøg hos Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.

Kronprinsesse Mary aflægger besøg hos Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg. Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Bakke 30, København.
Daværende kronprinsesse Mary ankommer til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i København sidste år.
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprinsesse Mary aflægger besøg hos Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg. Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Bakke 30, København.
Foto: Kaspar Wenstrup

Danske Hospitalsklovne har siden 2016 opbygget et landsdækkende program i samarbejde med 20 afdelinger i børne- og ungdomspsykiatrien og med de børn, unge og deres familier, der er tilknyttet.

Læs mere om: