5. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Ærlig Stéphanie Surrugue om forholdet til kæresten: Det vinder vi ikke en medalje i

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue.
Foto: Dan Mariegaard
DR-værten Stéphanie Surrugue og hendes store kærlighed, Lasse, er ikke kun kærester, men også kolleger.

Mens mange par holder karrieren og kærligheden adskilt, så gælder det modsatte for Stéphanie Surrugue og hendes kæreste, Lasse Engelbrecht.

De er nemlig ikke kun kærester, men også kolleger.

47-årige Stéphanie Surrugue har i flere år arbejdet som korrespondent og vært for DR, og Lasse Engelbrecht arbejder også som journalist på DR og er i øjeblikket i USA, hvor han dækker valgkampen.

Parret afslørede i februar 2023, at de var blevet kærester efter syv år som kolleger – og jobbet fylder stadig meget i deres forhold.

- Vi arbejder sammen, og det er jo så dejligt. Jeg må indrømme, at arbejdet fylder sindssygt meget, men det er også sjovt. Og den der work-life-balance er der ikke nogen af os, der vinder en medalje i, erkendte en ærlig Stéphanie Surrugue med et smil, da BILLED-BLADET mødte hende til gallapremieren på ”The Apprentice”.

Selv om parret tilbringer mange af deres timer sammen i en arbejdsmæssig sammenhæng, så bliver de aldrig uenige.

- Nej, for vi minder uhyggeligt meget om hinanden. Vi kender begge to jobbet, så der er aldrig nogen, der bliver rigtig sur, hvis den anden skal rejse eller arbejde længe. Det, synes jeg faktisk, vi er meget gode til, sagde Stéphanie Surrugue og udbrød med et grin:

- Så kan vi blive uenige om, hvem der er bedst til at gøre rent eller sådan noget!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-17/20241016_LHL7514jjhh.jpg
Stephanie Surrugue og kæresten Lasse Engelbrecht.
Foto: Lars Horn

Læs mere om: