5. nov. 2024
Af Karina Didriksen, Ulrik Ulriksen

Kendt musiker afslører: Sang duet med prinsesse Isabella til hendes konfirmation

Prinsesse Isabella. 
Prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Isabella sang duet med en kendt, dansk musiker, da hun blev konfirmeret i 2022.

For to et halvt år siden kunne prinsesse Isabella fejre sin konfirmation omgivet af familie og venner på Fredensborg Slot.

Nu viser det sig, at kong Frederik og dronning Marys ældste datter blev overrasket på sin store dag med en musikalsk optræden.

Sangeren Thor Farlov blev nemlig hyret til at synge for den i dag 17-årige prinsesse.

Det afslørede den 25-årige musiker selv, da han tirsdag aften dukkede op til showet ”20 år med Kronprinsparrets Priser” i VEGA i København.

- Jeg har en lille fod indenfor i den her respekterede familie, fordi jeg for et par år siden spillede til prinsesse Isabellas konfirmation, den private, der var lukket af for folk. Der var jeg en surprise-optræden, fortalte Thor Farlov, da BILLED-BLADET mødte ham.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-05/_HJP2716_0.jpg
Sangeren Thor Farlov.
Foto: Hanne Juul

Her afslørede den unge sangstjerne endnu en sjov detalje fra den kongelige konfirmation.

- Jeg endte med at synge duet med Isabella og sang et par numre for hende. Jeg vil sige, at der er ikke meget, der gør mig nervøs længere efter 10 år i den her branche, men at stå en meter fra dronningen gjorde mig alligevel lidt forvirret (dronning Margrethe, red.), lød det fra Thor Farlov, som tilføjede med et smil:

- Jeg sang nogle af mine sange, og så bad jeg Isabella om at synge ”Sig mig”. Den sang hun så, og hun sang den virkelig godt, så det var sjovt!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-05/_HAN0804-1.jpg
Prinsesse Isabellas konfirmation i 2022.
Foto: Hanne Juul

Thor Farlov blev kendt, da han i 2015 deltog i ”X Factor” med gruppen Citybois. De gik fra hinanden i 2020.

Showet ”20 år med Kronprinsparrets Priser” kan ses lørdag den 9. november kl. 21.00 på DR1 og DRTV.

Læs mere om: