Johanne Louise Schmidt gav kong Frederik et kæmpe knus: Det må man overhovedet ikke!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Tirsdag aften fandt arrangementet "20 år med Kronprinsparrets Priser" sted i Store Vega.
Her optrådte flere store danske kunstnere for kongeparret, mens en lang række tidligere prismodtagere også dukkede op til arrangementet.
En af dem var skuespiller Johanne Louise Schmidt, der i 2014 vandt Kronprinsparrets Stjernedryspris.
Selvom det er 10 år siden, husker hun tydeligt den aften.
Især fordi hun i ren begejstring kom til at give daværende kronprins Frederik et kæmpe knus midt på scenen.
Det fortalte hun, da BILLED-BLADET i går mødte hende på den røde løber.
- Og så fandt jeg ud af, at det må man overhovedet ikke. Det er jo ikke kutyme, siger hun.
Selvom det formentlig kom bag på den daværende kronprins, så han dog ikke ud til at blive irriteret over det, og efter skuespillerens tale hjalp han hende ned fra scenen.