6. nov. 2024
Af Marianne Singer

Vild forvandling: Prinsesse Benedikte viste 80-års gave frem i ny udformning

Prinsesse Benedikte.
Prinsesse Benedikte.
Foto: Lars H. Laursen
Prinsesse Benedikte så chik ud i en ny smuk kjole med en interessant forhistorie.

Danske Wichmann Couture viste endnu engang, hvor dygtige de er til detaljeret håndværk, da prinsesse Benedikte tirsdag aften ved Laugenes Opvisning i Moltkes Palæ ankom i en af deres flotte kreationer.

Den dueblå kjole er helt ny og kreeret af et stofstykke i høj kvalitet givet i 80-års gave til prinsesse Benedikte tidligere i år.

Interessant detalje

En interessant detalje er, at gaven er nævnt på den gaveliste, som kongehuset delte i august.

Det flotte stofstykke, som prinsessen fik i fødselsdagsgave og som nu er lavet til en kjole er dobbeltvævet uldgeorgette fra Italien.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-06/20241105_LL22559.jpg
Prinsesse Benedikte i sin nye chikke skræddersyede kjole af Wichmann Couture ved Laugenes Opvisning.
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-06/20241105_LL23289.jpg
Også bagfra var kjolen et elegant syn med en fin lille slids i skørtet.
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-06/20241105_LL22565-%281%29.jpg
Dagens søde blomsterpige Cornelia sammen med prinsesse Benedikte og skræddermester Johnny Alexander Wichmann, der er oldermand og initiativtager til Laugenes Opvisning og sammen med Jan Strømberg står bag Wichmann Couture, der skaber selskabskjoler og skræddersyet tøj på et højt fagligt niveau.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: