Læs også
Melvin Kakooza overrasker: Får hovedrolle i ny TV 2 julekalender
Traditionen tro sender TV 2 i december det populære tv-show ”Alletiders juleshow”.
Men i år er der en stor ændring på værtsfronten.
Peter Mygind har de seneste tre år haft værtstjansen med sin gode makker Natasja Crone, men i år er han blevet skiftet ud.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra TV 2, hvor der bringes en oversigt over de kommende tv-shows.
Her lyder det, at Natasja Crone igen skal styre juleshowet, men denne gang med en ny makker, nemlig Melvin Kakooza.
33-årige Melvin Kakooza får sin debut som vært på ”Alletiders juleshow”.
Showet optages i Musikkens Hus i Aalborg og byder på masser af dansk julemusik, der med garanti får alle i julestemning.
”Alletiders juleshow” bliver sendt på TV 2 i december.