Det var det sidste, dronning Elizabeth skrev i sin private dagbog
Det er et velkendt fakta, at dronning Elizabeth, der døde den 8. september 2022, skrev dagbog.
Hun har ifølge Hello Magazine gjort det i årevis, men understreget, at hun ikke har tid til at skrive udførligt om sine tanker og følelser.
Derfor er hendes dagbog blevet mere en opsummering af, hvad hun har oplevet på den givne dag.
I en ny biografi om kong Charles skrevet af Robert Hardman er det blevet afsløret, at dronning Elizabeth faktisk skrev dagbog helt til sine sidste dage.
Bogen kan også løfte sløret for, hvad hendes sidste skriblen i dagbogen var.
”Hendes sidste skriv var så faktuel og praktisk, som det kunne. Det kunne være en beskrivelse af enhver anden arbejdsdag, der begyndte på sædvanlig vis - ”Edward besøgte mig””, skriver han i bogen.
Edward Young var dronning Elizabeths privatsekretær, og han var altså mødt op hos hende.
Årsagen er ifølge bogen at dronningen skulle møde Liz Truss, der skulle overtage som premierminister fra Boris Johnson.
Det skete dagen før, dronning Elizabeth døde.
Det er slet ikke første gang, at omverdenen får et indblik i kongeliges private dagbøger.
Tidligere er dronning Victorias dagbog blevet offentliggjort.