Fyrstinde Charlene i sjældent interview: Afslører sjove detaljer om børnene
I et nyt - og sjældent - interview med det franske medie Gala kommer man helt tæt på Monacos fyrstinde Charlene.
I det store interview fortæller hun blandt andet om sine to elskede børn, prins Jacques og prinsesse Gabriella.
Ifølge deres mor er de niårige tvillinger hinandens modsætninger.
- Gabriella er meget nysgerrig. Hun er meget fascineret af verden og livet generelt. Hun stiller mange spørgsmål og kræver meget opmærksomhed. Hvad angår Jacques, er han nysgerrig og opmærksom. Han er mere reserveret og meget rolig af natur, fortæller hun til det franske medie.
Fyrstinde Charlene forklarer i den forbindelse, at de samtaler og den tid hun bruger med børnene, derfor er meget forskellig. Dog er det svært at tilbringe en-til-en tid med dem.
Men som den stolte mor selv forklarer, så er det "essentielt" at sørge for alenetid med dem begge, når de er tvillinger, så de udvikler deres egen personlighed.