12. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Spadserede over slotspladsen til middag hos Frederik og Mary: Kong Willem-Alexander tacklede lille fejl med stil

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kong Willem-Alexander tacklede lille fejl med stil
Video: ULRIK ULRIKSEN
Det var en kong Willem-Alexander i fin form, der mandag aften spadserede fra Christian VIII’s Palæ til middag hos vores kongepar i Frederik VIII’s Palæ. På vejen over slotspladsen mødte Hollands konge en enkelt vindblæst journalist, der kom til at bruge en forkert tiltaleform. Det tog kongen med stil og smil.

Hollands kong Willem-Alexander ankom mandag aften til København, og i dag har han et stramt arbejdsprogram sammen med kong Frederik foran sig.

Mandag aften blev den hollandske konge ved ankomsten til København indkvarteret på Amalienborg i Christian VIII’s Palæ, og klokken 19.30 spadserede han fra Christian VIII’s Palæ over slotspladsen til Frederik VIII’s Palæ, hvor kong Frederik og dronning Mary havde inviteret til helt privat middag.

Kong Willem-Alexander mødte halvtræt journalist

Slotspladsen var, da kong Willem-Alexander gik fra det ene palæ til det andet, stort set tom bortset fra soldaterne fra Livgarden, der holdt vagt.

BILLED-BLADETs udsendte var til stede ved Frederik VIII’s Palæ, og da kong Willem-Alexander kom tæt på, sagde denne artikels skribent ”good evening Your Royal Highness”, og kom altså til at benytte den forkerte tiltaleform ”Deres Kongelige Højhed” i stedet for ”Deres Majestæt” eller ”Your Majesty”, som man bør sige til kongen.

Det lille kiks var bestemt ikke noget, som så ud til at genere kongen, som svarede venligt, hvilket en på daværende tidspunkt halvtræt journalist fra BILLED-BLADET naturligvis var taknemmelig over.

Hans Majestæt kong Willem-Alexander blev indenfor i Frederik VIII’s Palæ varmt modtaget af kong Frederik, der var kommet ned fra sin bolig øverst i palæet for at tage imod sin gode ven og kære kollega fra Holland.

Læs mere om: