Læs også
Stor dag venter: Kong Frederik og kong Willem-Alexander glæder sig
Den hollandske konge Willem-Alexander ankom i går til Danmark på et arbejdsbesøg, der fortsætter i dag, hvor han har flere programpunkter sammen med kong Frederik.
Inden længe deltager de sammen i en erhvervskonference hos Dansk Industri, og senere skal de på bådtur i Københavns Havn.
De to konger får dermed set meget til hinanden, men det er ikke kun på opgaverne, at de har været i nærheden af hinanden.
For under sit besøg bor kong Willem-Alexander således i gæsteafdelingen i Christian 8.s Palæ på Amalienborg, som ligger lige ved siden af kongeparrets palæ, Frederik 8.s Palæ.
Det er ikke første gang, at kongehusets gæster får lov til at bo på Amalienborg, men det sker også ofte, at de huserer på Fredensborg eller på et fint hotel i København.