13. nov. 2024
Af Luise Marie Bekker

Dot Wessman afslører: Derfor var hun glad for at ryge ud af Vild med dans

Dot Wessman.
Dot Wessman.
Foto: Jesper Sunesen
Det gør ikke Dot Wessman spor, at hun ikke længere er med i "Vild med dans". Hun havde nemlig allerede lagt andre planer!

Dot Wessman var den første til at ryge ud i årets udgave af "Vild med dans".

Selvom hun selvfølgelig ikke syntes, det var sjovt, er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

Faktisk er det helt fint med Dot, at hun ikke længere er med.

Nikolaj Lund og Dot Wessman.
Nikolaj Lund og Dot Wessman.
Foto: Søren Jul Lamberth

Holder traditionen

Hun har nemlig for længst lagt planer, der ikke ville kunne gennemføres, hvis hun skulle på dansegulvet fredag aften.

- Vi tager til Mallorca med Tage og Karsten (kendisfrisør Tage Frandsen og hans mand, Karsten Bjørn Jensen, red.) Mit store problem var, hvis jeg ikke nåede at komme med, for det er sjette år i træk, vi skal af sted, smiler Dot og afslører, at hun og Morten Messerschmidt tager af sted i morgen, torsdag.

Kommer hjem til finalen

I dag, onsdag, har de dog lige noget, de skal først: de skal fejre Mortens fødselsdag.

Han bliver 44 år.

Morten Messerschmidt og Dot Wessman.
Morten Messerschmidt og Dot Wessman.
Foto: Mikael Rieck

Det var altså held i uheld, at Dot røg tidligt ud af "Vild med dans".

Men vi ser hende nok igen i studiet.

- Jeg kommer hjem, så jeg når til finalen i ”Vild med dans”, lover Dot.

Læs mere om: