13. nov. 2024
Af Marie Krakau

Kongeparret og familien sætter tyk streg under: De dropper det, men...

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Selvom hofleverandørordningen droppes, er der noget, som kongehuset sætter tyk streng under.

Kongeparret og kongehuset meddeler onsdag, at hofleverandørordningen udfases.

Det betyder, at man fra 31. december 2029 ikke længere kan bryste sig af at være kongelig hofleverandør.

Der er mange prominente virksomheder, som i dag har titlen som kongelig hofleverandør heriblandt Georg Jensen, Royal Copenhagen, Jysk og Arla.

Kongehuset begrunder beslutningen om at udfase prædikatet med at det ikke længere er tidssvarende, at nogen virksomheder kan opnå den status der kommer med prædikatet.

De virksomheder, der nu skal af med titlen har indtil 2030 til at tilpasse sig den nye situation.

Selvom det er valgt at droppe ordningen, er der dog en ting, som kongeparret og den kongelige familie ønsker at slå fast.

I nyheden, som man kan læse på kongehusets website, lyder det:

"Kongeparret og den øvrige kongelige familie vil fortsat støtte dansk erhvervslivs interesser på en måde, som tilgodeser så mange virksomheder og brancher som muligt. Det vil – som det er tilfældet i dag – ske i forbindelse med blandt andet virksomhedsbesøg, konferencer og erhvervsfremstød i udlandet."

Læs mere om: