14. nov. 2024
Af Luise Marie Bekker

Susan Astani: Sådan går det med Christian Kjær

Susan Astani og Christian Kjær.
Susan Astani og Christian Kjær.
Foto: Mikael Rieck
Susan Astani løfter sløret for, hvordan det går med Christian Kjærs helbred efter Parkinson-diagnose.

Susan Astani, 54, var forleden i biografen med sine veninder, da der var premiere på "Gladiator 2" i Imperial i København.

Christian Kjær, 81, lod hun blive derhjemme, hvor han hyggede sig med en privat ven med god mad og rødvin.

- Han har en del lænde- og rygsmerter, så han er ikke god til at sidde stille i så lang tid. Men han har lige holdt tre jagter, så han holder sig i form, fortalte Susan inden filmen, der tager omkring to og en halv time.

Gæster til premiere på Gladiator II

Sådan går det efter Parkinson-diagnose

Christian Kjær fik konstateret Parkinson for omkring fem år siden og har i TV 2-dokumentaren ”Christian Kjærs sidste vilje: Eftermæle, arv og sygdom” været meget ærlig omkring sin diagnose.

Susan satte flere ord på husbondens helbred:

- Han er stabil. Han er 81 år og har haft Parkinson i fem år. Tager man det i betragtning, har han det under omstændighederne godt.

Parret har da også store juleplaner, der alligevel kræver nogle timers rejse.

- Christian vil gerne til Caribien, og han plejer at få sin vilje. Så længe, han kan klare turen, tager vi dertil.

Læs mere om: