Ella Augusta synger i Vild med dans: Her er hendes kendte far
I aften skal det afgøres, hvilke tre par der skal i finalen ved årets "Vild med dans".
I den forbindelse kan vi se frem til en festlig aften med dans, en tilbagevenden dommer samt en musikalsk optræden.
Musikeren Ella Augusta vil således åbne anden del af programmet med hittet "Baglæns".
2024 har været et vildt år for den unge sangerinde, der har leveret flere store hits og optrådt på nogle af landets største festivaler, heriblandt Roskilde Festival og Smukfest.
Og Ella Augusta har ikke sit musiktalent fra fremmede.
Hendes far har således også erfaring med at lægge hitlisterne ned og optræde for tusindevis af mennesker.
Navnet på hendes far er Erann David Drori, men han er uden tvivl mest kendt under sit kunstnernavn; Erann DD.
Hans debutalbum "Still Believing" fra 2000 gav ham øjeblikkeligt stjernestatus, og i 2004 blev han udvalgt til at skrive sangen "When You Hold Me", der var en gave til det daværende kronprinspars bryllup.