16. nov. 2024
Af Pelle Rigtrup

Anne Laxholm og Britt Bendixens rørende juletradition: Det eskalerede mere og mere

Britt Bendixen og Anne Laxholm.
Britt Bendixen og Anne Laxholm.
Foto: Hanne Juul
Anne Laxholm ser med glæde tilbage på den hyggelige juletradition, hun havde sammen med Britt Bendixen.

Anne Laxholm og Britt Bendixen var i mange sæsoner dommere sammen i "Vild med dans".

Men de to brugte også tid sammen uden for "Vild med dans"-studiet.

Det fortæller Anne Laxholm i et stort interview med TV 2, hvor hun siger at de to havde det superhyggeligt.

Anne Laxholm og Britt Bendixen til "Vild med dans" i 2017.
Anne Laxholm og Britt Bendixen til "Vild med dans" i 2017.
Foto: Hanne Juul

Og på et tidspunkt begyndte de på noget, der endte med at blive en hyggelig juletradition.

De besluttede sig således for at købe julegaver til deres meddommere og værterne på programmet.

Men som årene gik, købte de flere og flere gaver, da de nu også ville glæde alt fra lyd- og lysmænd til sminkører på "Vild med dans".

Der blev derfor købt gaver til op mod 25 mennesker, men Anne Laxholm og Britt Bendixen havde en fest med at planlægge og udvælge gaver.

Anne Laxholm og Britt Bendixen i samtale ved "Vild med dans".
Anne Laxholm og Britt Bendixen i samtale ved "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul

Blandt de mange gaver, de købte, var blandt andet en taske til Jens Werners hund, Carla.

Når julegaverne var på plads, hyggede de to kvinder sig med frokost på Sticks'n Sushi med et glas hvidvin til.

Britt Bendixen gik desværre bort i 2023 efter kort tids sygdom i en alder af 81 år.

Læs mere om: