18. nov. 2024
Af Majken Munk

Maskerede personer brød ind i deres hjem: Har stjålet fra prins William og prinsesse Kate

Prinsesse Kate og prins William
Prinsesse Kate og prins William
Foto: Danny Lawson/Reuters/Ritzau Scanpix
Der blev smadret en sikkerhedsport, da maskerede personer brød ind hjemme hos prins William og prinsesse Kate. Gerningsmændene kom derfra med flere ting.

Natten til søndag den 13. oktober skete et voldsomt indbrud i prins William og prinsesse Kates residens Adelaide Cottage ved Windsor.

Det skriver Hello Magazine, der har fået det bekræftet af lokale myndigheder.

To maskerede personer brød ind på ved ejendommen ved at smadre en sikkerhedsport med en stjålet truck.

Her fik de adgang til Shaw Farm, som er en del af residensen.

Herinde skulle de to maskerede personer være løbet med en bil og en ATV, samtidig med at de har hærget og ødelagt en del ting på deres vej.

Alt det skulle have udspillet sig kun en kort distance fra, hvor prins William og prinsesse Kate befandt sig med deres tre børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Adelaide Cottage ved Windsor har været familiens residens siden sommeren 2022, og de bruger den som et roligere tilflugtssted, når de har brug for en pause fra faste residens Kensington Palace.

Thames Valley Police har bekræftet, at det voldsomme indbrud er sket.

”Gerningsmændene fik adgang til gårdens bygninger og forlod stedet med en sort Iuzu pick-up og en rød ATV. Så fortsatte gerningsmændene over mod Old Windsor/ Datchet-området. Der er ikke foretaget anholdelser I sagen, og efterforskningen pågår fortsat,” lød det fra politiet.

Indbruddet har tændt gnist under en debat om, hvorvidt sikkerheden på Windsor fungerer, eller om der skal ske ændringer af den.

Der vil den kommende tid være indsat vagter, som patruljerer i området omkring residensen.

Læs mere om: