21. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen, Maria Hoang

Per Pallesen til Bent Mejdings bisættelse: Han havde det ikke godt til slut

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Per Pallesen fortæller om sit forhold til Bent Mejding.
Video: Kaspar Wenstrup
Per Pallesen fortæller inden Bent Mejdings bisættelse, at teaterkoryfæet ikke havde det så godt til slut.

Det var en trist Per Pallesen, der sammen med fru Vivian, trodsede sneen og tog turen til Søllerød Kirke for at sige det sidste farvel til Bent Mejding.

Han mindes en stor personlighed, der har sat sit aftryk på teaterbranchen:

– En fantastisk fyr, som jeg har optrådt med mange gange. Han har sat mig i scene også og så videre. Han har været en rigtig god ven også, fortalte han til BILLED-BLADET.

Per Pallesen fortæller, at det er et par måneder siden, han så Bent Mejding for sidste gang:

– Bent havde det jo ikke godt til slut. Set på den måde, så er det godt, det, der er sket, konkluderer Per Pallesen.

Mindes det tydeligt

Adspurgt hvilket minde om Bent Mejding, der står klarest hos Per Pallesen, svarer han:

– Vi spillede "Høfeber" på Det Ny Teater engang. En aften stod mine bukser åbent. Det havde jeg glemt. Så fløjtede Bent, så måtte jeg vende ryggen til og lukke dem. Det husker jeg i hvert fald helt tydeligt, genkalder han med et smil på læberne.

Se interviewet med Per Pallesen i videoen øverst i artiklen.

Læs mere om: