23. nov. 2024
Af Maria Hoang

Gik på den røde løber: Kan du genkende hans kendte forældre?

Homer James Jigme Gere.
Homer James Jigme Gere.
Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix
En kendissøn dukkede op for at støtte sin far, da der torsdag var premiere på Paramount+-serien "The Agency" i New York City.

Det blev noget af et familieforetagende, da der torsdag var premiere på tv-serien "The Agency" i New York City.

For en af hovedrolleindehaverne havde nemlig sin voksne søn med på den røde løber.

Den 24-årige kendissøn kan bryste sig af at have to verdenskendte forældre.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-22/20241122-034746-6-5814x3952ma.jpg
Far og søn hyggede sig til premieren.
Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix

Homer James Jigme Gere, som kendissønnen hedder, er søn af skuespillerne Richard Gere og Carey Lowell.

Carey Lowell spillede Bond-pigen Pam Bouvier over for Timothy Dalton i "License To Kill" fra 1989.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-22/MEGAM5060_129075.jpg
Carey Lowell og Timothy Dalton i "License To Kill".
Foto: MEGA

Richard Gere behøver nok ikke nogen nærmere introduktion, og hans mest ikoniske rolle er nok over for Julia Roberts i "Pretty Woman" fra 1990.

Opkaldt efter bedstefædre

Richard Gere og Carey Lowell blev gift i 2002, da Homer James Jigme Gere var to år gammel. Parret blev skilt i 2013.

Kendissønnen er opkaldt efter sine bedstefædre – Homer Gere og James Lowell. Navnet Jigme er en hyldest til Richard Geres buddhistiske tro, og det betyder "Frygtløs" på tibetansk.

Homer James Jigme Gere er ikke selv skuespiller. I sommer blev han uddannet fra det prestigefulde Brown University med hovedfagene psykologi og billedkunst.

Læs mere om: