22. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Sebastian Bull er sikker på, at Asta og Rasmus vinder – og hans mor har en finger med i spillet

Sebastian Bull med sin svigermor, Hilda.
Sebastian Bull med sin svigermor, Hilda.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Sebastian Bull er ikke i tvivl om, at kæreste Asta Björk og partneren Rasmus Staghøj vinder ”Vild med dans”.

Sebastian Bull har været en fast støtte for kæresten Asta Björk under ”Vild med dans”, og han er naturligvis også med i studiet til finalen.

Skuespilleren har selskab af sin svigermor, Hilda, og sammen glæder de sig til at heppe på Asta og hendes dansepartner, Rasmus Staghøj.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-22/_HJP3138_0.jpg
Sebastian Bull med Asta Björks mor, Hilda.
Foto: Hanne Juul

Og faktisk er Sebastian Bull slet ikke i tvivl om, at hans kæreste kommer til at løfte trofæet i aften.

- Jeg sagde fra starten af ”I vinder det hele”. Jeg holder fast på det, og jeg vil gerne vædde på det, fastslog skuespilleren.

Der er en særlig årsag til, at Sebastian Bull føler sig sikker på, at Asta og Rasmus vinder sæson 21 af ”Vild med dans”.

- Min mor er frisør, og hun har en frisørsalon, hvor hun klipper en masse kunder, som blandt andet synes, at Rasmus er en pæn mand – og at Asta og ham er pæne sammen, når de danser, forklarede han og tilføjede med et smil:

- Jeg tror, at de sammen har en god synergi, som folk godt kan lide. Og så er de bare pisse gode, jeg er pavestolt af dem!

Asta og Rasmus skal danse to danse i finalen – en rumba og en freestyle.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-15/20241011-DM-Vild-med-dans-2024-0150.jpg
Asta Björk og Rasmus Staghøj.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: