23. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Forstår du heller ikke matematikken bag? Derfor kunne Rasmus og Asta umuligt vinde

Asta og Rasmus
Asta og Rasmus
Foto: Hanne Juul
Forstår du heller ikke, hvorfor Rasmus Staghøj og Asta Björk ikke kunne vinde trofæet til sidst i "Vild med dans"? Få forklaringen herunder.

Alle de tre finalepar gik ind til ”Vild med dans”-finalen med muligheden for at vinde trofæet, men allerede inden afgørelsen stod det klart, at kun to af dem skulle kæmpe om sejren: Nemlig Morten og Malene samt Anna og Eugen.

Efter dommernes karakterer lå de to par på en delt førsteplads, og dermed kunne Rasmus og Asta ikke indhente dem.

Forvirret?

I så fald byder BILLED-BLADET hermed på en lille matematiklektion:

Dommernes karakterer og seernes stemmer omregnes til point.

Der er tre par i finalen, og dermed er der 1,2 og 3 point at score fra dommerne, og 1,2 og 3 point at score fra seerne.

I finalen opstod den unikke situation, at Morten og Malene samt Anna og Eugen fik samme karakter af dommerne, og de tog derfor begge 3 point med sig.

Rasmus og Asta måtte til gengæld nøjes med 1 point.

Hvis Rasmus og Asta havde fået flest stemmer fra seerne, ville de have opnået 4 point samlet (1 fra dommerne og 3 fra seerne).

Det kunne dog umuligt være nok, idet enten Morten og Malene eller Anna og Eugen ville have fået næstflest stemmer fra seerne og dermed 2 point, som de kunne lægge oven i de 3, de allerede havde fået af dommerne.

Dermed ville et af parrene under alle omstændigheder få 5 point, og dermed kunne Rasmus og Asta umuligt indhente dem og dermed vinde.

Den helt unikke situation opstod, fordi der var to par på førstepladsen, hvilket resulterede i et ’ekstra’ dommerpoint.

Hvis Anna og Eugen for eksempel havde scoret dommernes førsteplads alene, og Morten og Malene var nummer to i deres øjne, kunne Rasmus og Asta godt have vundet.

Det ville kræve, at Rasmus og Asta flest seerstemmer, så de kunne komme op på 4 point. Hvis Morten og Malene i den situation havde fået næstflest stemmer fra seerne og Anna Eugen dermed havde fået færrest, havde alle tre par endt med et samlet antal point på 4.

I så fald ville Rasmus og Asta have hevet sejret hjem, idet seernes stemmer tæller mest ved pointlighed.

Læs mere om: