25. nov. 2024
Af Helle Skram de Fries

Anna Munch måtte ikke sige det: Vild med dans-vinderen har fået stor musicalrolle af Silas Holst

Anna Munch.
Anna Munch.
Foto: Hanne Juul.
Det var svært for unge Anna Munch ikke at afsløre, at hun er hyret til afgørende musicalrolle.

Det var tydeligt, at Anna Munch gemte på noget, hun ikke måtte afsløre, da hun efter sin ”Vild med dans”-sejr blev interviewet af BILLED-BLADET.

Da musicalstjernen Silas Holst, der er i gang med at finde talenter til musicalen FAME, var i dansestudiet og talte med Anna Munch efter showet, opstod mistanken.

Silas Holst og Anna Munch.
Silas Holst og Anna Munch.
Foto: Hanne Juul.

Nu må hemmeligheden endelig afsløres:

- Ja, jeg har booket Anna til at spille med i musicalen FAME. Hun får en større rolle, hvor hun skal spille en 20-årig lyshåret pige, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.

- Anna er et kæmpe talent, og hun har jo også lavet skuespil tidligere. Så jeg er enormt glad for at have fået hende med på holdet, lyder det fra Silas Holst, der selv via ”Vild med dans” fik banet vejen til at blive Danmarks ukronede musical konge.

Her er Anna Munch og Eugen Miu i deres freestyle i finaleshowet fredag 22. november.

Anna Munch og Eugen Miu.
Anna Munch og Eugen Miu.
Foto: Hanne Juul.

Skal finde talenter

I samarbejde med ”One and Only Musicals” er Silas Holst koreograf på "Fame - The Musical", hvor han får rigtig meget indflydelse.

- Jeg skal finde talenterne sammen med teamet bag musicalen, og jeg får lov til at bestemme ret meget. Jeg er sikker på, der er masser af talent derude, har han tidligere udtalt.

Nu har han så bestemt, at Anna Munch er et af de talenter, der skal være med i ”Fame – the musical”, som får premiere 11. september 2025 i Falkonersalen, hvorefter musicalen kan opleves på Vejle Musikteater og i Musikteatret Holstebro.

Her er Anna Munch og Eugen Miu, da der var musicaltema i årets "Vild med dans", hvor Silas Holst var gæstedommer. De var i "Saturday Night Fever" outfit, og den musical har Silas Holst spillet hovedrollen i flere gange.

Anna Munch og Eugen Miu.
Anna Munch og Eugen Miu.
Foto: Dan Mariegaard.

Nye stjerner

I en pressemeddelelse har producer, Jesper Winge Leisner fra ”One and Only Musicals” udtalt, at man håber at finde fremtidens nye store stjerner.

Nu har man fundet en af dem – nemlig Anna Munch, der i ”Vild med dans” beviste sit store talent og showgen.

Anna Munch og Eugen Miu i program 7.
Anna Munch og Eugen Miu i program 7.
Foto: Hanne Juul.

”Fame” var oprindeligt en super populær tv-serie fra 1982 om de studerende på en skole i New York for scenekunstnere. Mange vil huske megahittet:”I’m gonna live forever. I’m gonna learn how to fly.”

En historie om at følge sine drømme, håb og længsler. Præcis den udvikling Silas Holst selv har gennemgået.

Og den Anna Munch lige har startet efter sin flotte sejr i "Vild med dans".

Anna Munch og Eugen Miu.
Anna Munch og Eugen Miu.
Foto: Hanne Juul.

Læs mere om: