26. nov. 2024
Af Majken Munk

Blev hyldet med stående klapsalver: Søren Østergaard vinder hæderspris

Søren Østergaard
Søren Østergaard
Foto: Martin Høien
Det blev skuespiller Søren Østergaard, der endte med at modtage hædersprisen ”STORM-pris” i ”Året der gak”.

Der bliver kigget tilbage på årets store højde- og lavpunkter i TV 2 Charlies program ”Året der gak”.

Traditionen tro blev tre priser uddelt. ”STORM-pris” rundede uddelingen af.

Prisen er opkaldt efter en af Danmarks største humorister Storm P. Det er en hæderspris, som gives til lang og tro tjeneste i humorens tegn.

Årets prismodtager af hædersprisen er Søren Østergaard.

Prisen fik han overrakt af en gruppe ”smadremænd” som en hyldest til Søren Østergaards elskede figur Smadremanden i Zirkus Nemo.

Søren Østergaard fik ”STORM”-prisen overrakt til stående applaus fra et stuvende fuld Cirkusbygningen.

Motivationen for, hvorfor netop han modtog prisen stod kollega Trine Pallesen for.

Søren Østergaard måtte flere gange tysse på publikum, der hyldede ham meget.

- Det var sødt af jer, der rejste jer op, begyndte han takketalen.

- En mand i forfald, der får hæderspris, lød det fra Søren Østergaard, der afslørede, at han havde forvredet sit knæ.

Søren Østergaard kan i 2024 også fejre 25-års jubilæum med sit cirkus Zirkus Nemo.

Læs mere om: