28. nov. 2024
Af Luise Marie Bekker

Du får hele historien: Linie 3 fortæller

Linie 3.
Linie 3.
Foto: BytheBuch/TV 2
En ny portrætserie om Linie 3 er på vej.

For 45 år siden dannede tre unge skuespillere Linie 3 til en julefrokost.

I dag er Thomas Eje, Anders Bircow og Preben Kristensen nærmest legendariske, og de har underholdt danskerne med det ene store show efter det andet.

TV 2 Charlie er klar med et spritnyt portrætprogram af de tre gutter, som får premiere torsdag den 12. december.

Angstanfald på gaden

I det første afsnit tager Linie 3 os med til Aarhus, hvor det hele startede, og hvor et skænderi mellem to venner gjorde, at Linie 3 blev til.

Det er byen, hvor succesen blev så stor, at den ene af de tre herrer fik et angstanfald på gaden efter det første tv-show.

De tre fortæller selv historien, ligesom portrættet viser de allerførste klip, der findes med Linie 3, samt masser af musikalske og sjove klip fra deres mange store shows.

Læs mere om: