Det betyder meget for prins William: Det blev tydeligt, da han nævnte børnene
Onsdag aften blev der afholdt Tusk Awards, hvor prins William, som var med til at oprette prisuddelingen for et årti siden, var blandt aftenens talere.
Prins William er protektor for velgørenheden, som er med til at beskytte truet dyreliv, natur og kultur i Afrika.
I sin tale onsdag aften satte prins William fokus på alle dem, der er med til at gøre en forskel i det vigtige arbejde, og det var tydeligt, at det er en sag, han brænder for.
Det blev især tydeligt, da han nævnte sine tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, i talen.
Det skriver det britiske medie Hello Magazine.
- Jeg ønsker, at mine børn skal leve i en verden, hvor svalerne stadig rejser, gorillaer stadig lever i skyskovene i Uganda, og næsehornene stadig strejfer rundt i Namibias tørre landområder, lød det fra prinsen i talen.