29. nov. 2024
Af Majken Munk

Går lige i hjertet: Gribende historie bag Inger Støjbergs blomstrede blazer

Inger Støjberg
Inger Støjberg
Foto: Martin Høien
Politiker Inger Støjberg så forrygende ud i en blomstret blazer, da hun dukkede op til ”Året der gak”. Der var en rørende historie bag tøjet.

Den røde løber var i ugens løb rullet ud i Cirkusbygningen, da TV 2 Charlie-programmet ”Året der gak” skulle optages.

På gæstelisten var politiker Inger Støjberg.

Hun så forrygende ud i et sæt, hvor særligt hendes smukke blazer tiltrak sig opmærksomhed.

Faktisk er det en gave fra hendes nære ven designeren Lasse Spangenberg.

- Den har jeg fået af Lasse Spangenberg, der er min rigtig gode ven. Han havde syet den til sin mor, som desværre døde for to måneder siden, fortalte hun til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Jeg har fået lov til at have den på for at ære hende og mindes hende i aften. Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg synes, den er så smuk.

Inger Støjberg
Foto: Martin Høien

Sådan en gribende gave vidner om, hvor tæt et venskab de to har.

- Vi er meget nære venner. Han er et skønt menneske og en dejlig ven. Vi har en helt særlig fortrolighed, fortalte hun.

Lasse Spangenberg og Inger Støjberg
Lasse Spangenberg og Inger Støjberg
Foto: Martin Høien

Inger Støjberg har ved andre store begivenheder næsten også altid iført sig design fra Lasse Spangenbergs hånd.

Det skete blandt andet til fejringen af Børsens 400-års jubilæum og til showet ”Sport 2019”.

Læs mere om: