1. dec. 2024
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

Først boede de på hotel og siden hen på Amalienborg

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
I BILLED-BLADET fortæller I, at Islands præsident ankom i chalup til Toldboden i København. Som læser sidder jeg og tænker: Er præsidentparret ankommet til København på et skib?
Med venlig hilsen
Svend Erik S.

Kære Svend Erik S.
Som det fremgik af præsidentens Facebook-profil, ankom hun og ægtefællen til København allerede den 7. oktober, dvs. dagen før det officielle statsbesøg, hvor præsidentparret blev indlogeret på Amalienborg på førstedagen. Jeg har ikke fået det 100 procent bekræftet, men jeg mener at vide, at Halla Tómasdóttir og Björn Skúlason fløj til Danmark og boede på et hotel i hovedstaden den første aften. Det kunne være på Hotel Marriott, som Islands daværende præsident Guðni Th. Jóhannesson og hustruen, Eliza Reid, anvendte forud for deres statsbesøg i Danmark i 2017, dvs. dagen inden, de flyttede ind i Christian VII's Palæ. Jeg tænker, at det nok er den samme løsning, som blev brugt her i 2024. Se billederne fra ankomsten i galleriet nedenfor.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper

Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Læs mere om: