Har kendt hinanden i næsten 60 år: Susanne Heering bar privat gave fra dronning Margrethe
Blandt de mange fornemme gæster på den røde løber ved repremieren på "Nøddeknækkeren" i Tivolis Koncertsal lørdag aften var også en af dronning Margrethes tætteste veninder, Susanne Heering.
Susanne Heering har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at hun har kendt dronning Margrethe siden 1965, da hun og ægtemanden, Peter Heering, var inviteret til housewarming-party i prinsesse Margrethes nyistandsatte lejlighed på mezzaninen, øverst oppe i Christian 9.s Palæ på Amalienborg.
De to unge kvinder svingede øjeblikkeligt i en pas de deux omkring deres fælles lidenskab for ballet.
På sin venindes store aften fulgtes Susanne Heering på den røde løber med sin datter, Christel Lüttichau, der bar sin mors taske, der er en af de tasker, som dronning Margrethe gennem tiden har broderet og foræret til veninder, hofdamer og familiemedlemmer med modtagerens initialer.
Læs alt om dronning Margrethes broderede tasker her: