2. dec. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Efter halvandet år vender Emil Midé Erichsen og familien hjem: Det skal han nu

Emil Midé Erichsen
Emil Midé Erichsen
Foto: Hanne Juul
For halvandet år siden rejste Emil Midé Erichsen sammen med sin familie ud på et vildt eventyr, men nu vender de retur til Danmark.

Forrige sommer stævnede Emil Midé Erichsen samt hustruen Louise og parrets to sønner, Rumle og Hugo, ud på langfart med skibet Havana, og nu er de klar til at vende tilbage til hjemlige himmelstrøg.

Det skriver eventyreren i et opslag på Instagram.

Familien var på grund af sygdom også i Danmark nogle uger tidligere på året, men nu vender de for en længere periode hjem til Danmark efter halvandet år på farten.

- Det er både vemodigt og spændende – lige præcis som et stort skifte har det med at være. Vi lander i årets mørkeste tid, og kan vel dårligt byde os selv en større kontrast. Men vi glæder os til at lune os sammen med vores familier og efter nytår sætte gang i livet og hverdagen i Danmark, som vi også har savnet, skriver Emil Midé Erichsen på Instagram.

Her sætter han også ord på, hvad fremtiden blandt andet kommer til at bringe.

- Præcis hvordan hverdagen og mig arbejdsliv kommer til at se ud, ved jeg ikke endnu. Men jeg ved, at jeg skal tilbage på landevejen med en ny serie af foredrag, som jeg glæder mig til at komme rundt i landet og holde, lyder det.

Familien befinder sig lige nu på den caribiske ø Bonaire, men om et par uger kommer Havana på land, og så siger familien farvel og på gensyn til deres flydende hjem og rejser retur til Danmark.

Læs mere om: